Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre - men størst af dem er kærligheden

”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden”. (Første Korintherbrev kapitel 13 vers 13)

Ingen kan bære sig selv. Prøv selv. Ingen kan løfte og bære sig selv helt fysisk, og ingen kan heller bære sig selv igennem livet i bredere forstand. Det er der nok mange af os, der bliver mere opmærksomme på i denne tid, hvor vi må holde afstand til hinanden og mærker savnet af kontakten til hinanden. Savnet af et håndtryk eller et knus eller en trøstende favn, når vi er kede af det.

Vi bliver mere klar over, hvor afhængige vi er af andre, der bærer med på vores liv – både når vi er glade, og når vi er kede af det, både når vi er taknemmelige for alt det gode, vi får skænket i livet, og når vi mister et elsket menneske eller mister livshåb og mod.

Vi kan heldigvis bære med på hinandens liv i denne tid via diverse sociale medier, så vi holder afstand samtidig, og vi kan kollektivt bære med på hinandens liv og bære med på sundhedspersonalets virke ved at holde afstand. Men de, der sidder helt alene og isoleret, eller de svage og syge som ikke må have fysisk kontakt med omverdenen og heller ikke kan betjene de sociale medier, dem må vi ikke glemme. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at finde veje til at bære med på deres liv også.

Ingen kan bære sig selv. Det er en gammel sandhed, som også Paulus skriver om i sit brev til Korintherne. Han skriver, at det som kommer før alt andet, det som er grundlaget for alt, og som aldrig hører op: Det er kærligheden. Paulus skriver om Guds kærlighed, for vores menneskelige kærlighed kan komme til kort, den kan ruste, den kan ændre sig, og den kan ikke tåle alt og udholde alt.

Det kan Guds kærlighed. Den bærer os alle i liv og i død og til liv igen. Den hører aldrig op.

”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden”.

(Skrevet af Mette Enevold)