Klumme "Noget om glæde ..."

Klumme i Helsingør Dagblad søndag d. 6 juni 2021

Noget om glæde ……

Det er ikke så ofte man læser eller hører noget om glæde…  det er ikke et tema, der dækkes i dokumentarudsendelser eller podcasts, og heller ikke noget, der skrives lange artikler om i aviserne. Alt muligt andet der hører menneskelivet til – tab og sorg, forelskelse og kærlighed, kriser, sex, er genstand for samtaler, interviews og diverse indlæg, men ikke glæde.

Hvordan kan det være? Er det fordi det anses for at være for letbenet? Ualvorligt – overfladisk, når der nu er så megen ulykke, og sorg og nød i verden. Eller er det fordi vi tager glæden for givet? Så givet, at vi ikke taler om den?

Vi taler godt nok tit om, hvad vi glæder os til, i den seneste tid er der for eksempel blevet talt meget om alt det vi har glædet os til oven på et år med corona og nedlukning: at rejse igen, at kunne holde en fest eller bare at invitere sine venner igen. Og alt det er jo noget, der giver os glæde i livet - at kunne være sammen med sin familie, venner, samles til en god middag, en fest, samtale. Og meget andet. Men hvad nu, hvis man ikke har alt det? Hvad nu, hvis man har mistet sit arbejde, hvis livet er gået i hårdknude, familien er gået i opløsning? Eller, man har mistet den man elsker?

Selv da, vil jeg hævde, at glæden er i ethvert menneskeliv, uanset hvordan det ser ud. Det kan godt være, at det ikke ser sådan ud for omverden, og det kan også være, at man ikke selv mærker glæden hele tiden, men hvis man giver sig selv lov til at mærke den, så vil man opdage den. For jeg sikker på, at glæden ligger som en grundstrøm i os, ja, jeg tror faktisk ikke at vi ville overleve uden. Nogle vil måske mene, at det lyder som en provokation, for der er dog mennesker som lever under meget hårde vilkår, mennesker som oplever sygdom og modgang – og som for det udenforstående blik, ikke kan have meget at glæde sig over.

Men selv da, kan man opleve glæde og mening i sit liv. For glæde har at gøre med mening. Og den glæde jeg tænker på her, er ikke kun den lystbetonede glæde som vi kan opleve ved at gøre noget vi holder af, og som også er med til at give værdi og mening, men en mere grundlæggende glæde, som har at gøre med mening i vores liv – den glæde, der giver mening i midt i meningsløsheden. For selv mennesker, der har mistet og oplever stor sorg, kan opleve glæde midt i det mørke de står i.

Lotte Blicher Mørk, præst på rigshospitalet, fortæller, med erfaring fra mange år som præst og samtaler med mennesker i sorg, at glæden vinder over sorgen. ”Det er i sidste ende glæden, der kommer til at overskygge sorgen”, siger hun. Den glæde som må have været der før sorgen. For hvis ikke glæden havde været der, ville der heller ikke have været sorg. Men glæden overvinder sorgen, på samme måde som kærligheden overvinder døden. Døden er det endelige, og uigenkaldelige. Der er ikke noget der kan forhindre døden, men kærligheden kan overvinde den. For vi stopper ikke med at elske, fordi dén vi elsker dør – og derfor kan vi sige, at kærligheden rækker længere ud end døden.

Somme tider tales der om menneskeliv som noget der taber værdi, fordi der tilsyneladende, for den udenforstående, ikke længere er mening, for eksempel ved længerevarende sygdomsforløb. Men det er en tænkning som sætter lighedstegn mellem menneskeværdi og nytteværdi, og som slet ikke ser mennesket som noget, der har værdi i sig selv. Mennesker med en umistelig værdi, uanset hvordan vores liv ser ud. Mennesker, som kan føle kærlighed, og glæde, og opleve mening i det liv vi lever, uanset hvordan det måtte se ud.

Og glæden er noget der kommer til os, som noget der ligger uden for vores forstand og menneskelige formåen. Den er noget helt grundlæggende i vores menneskeliv. Det græske ord for glæde er charis - som også kan betyde nåde, eller barmhjertighed. Begge dele er noget vi får givet, ligesom vi har fået vores liv givet, helt frit og for intet af Gud. Og det må vi godt have lov til at tale om og glæde os over. Hvis ikke, så tager vi for let på livet.

Af Karin Christiansen

Sognepræst i Sthens kirke