Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke

”Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” (Johannesevangeliet kapitel 1 vers 5)

Vi bliver bombarderet med store ord hele tiden, som en konstant påmindelse om den situation vi står i: undtagelsestilstand, usædvanlig situation. Danmark lukket ned. Og så krise. Krise, krise, krise, coronakrise, økonomisk krise, samfundskrise. Og billedet af coronavirussen dukker op over alt, som bagtæppe for nyhederne på TV, i aviser og på digitale medier.

Ordet krise er ikke et ord vi tit bruger. Det er reserveret til de virkelig alvorlige situationer, som den vi står i nu.

Ordet Krise betyder: adskillelse, strid, afgørelse og bedømmelse.

Når man står i en krise er der ofte tale om, at man må skelne mellem synspunkter, at man må tage en beslutning, altså afgøre sig for noget, skille det ene fra det andet, for at finde en vej gennem mørket. Måske stride sig gennem mørket. På en måde er det der vi står nu. Vi skal stride os frem, skille det ene fra det andet, træffe beslutninger. Jeg ved godt, at det er en myndighedsopgave at træffe de store beslutninger – men vi bliver jo alle bedt om at bidrage. Det er os alle sammen, der skal sørge for at det bliver til noget, sammen. Træffe afgørelser, finde nye måder at være sammen på. Finde vej.

Men vi reagerer meget forskelligt på det vi får at vide: nogle går straks i gang med at handle, mens andre går i stå, og føler sig afmægtige overfor alt det der sker. Bliver bange for om man nu gør det rette….

Men: hvis vi taler med hinanden om det, der er svært, om det, der bekymrer os, om mørket, så laver vi en vej sammen, gennem mørket. Vi træder en sti gennem det ubetrådte land. Og når vi går ind i mørket sammen, opdager vi, at vi kan se, selv der hvor vi ikke troede, at vi ville kunne se. For selv i mørket er der lys. Selv et ganske lille lys kan lyse et stort og dunkelt mørke op - som når det lille stearinlys lyser den mørke stue op om aftenen, eller en mørk vintermorgen.

”Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” Ordene lyder i begyndelsen af Johannesevangeliet, og de handler om Jesus, som kom til mennesket som verdens lys. ”I ham var liv, og livet var menneskers lys.”, (vers 4). Og mørket prøvede af alle kræfter at gribe ham, tage ham, kule ham helt ned, slukke lyset. Men mørket kunne ikke gribe ham. Og mørket har aldrig kunnet vinde over lyset.

”Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

(Skrevet af Karin Christiansen)