Liljen på marken og fuglen under himlen (2)

Refleksion over Liljen på marken og fuglen under himlen (2)

Blomst kommer op, og blomst går ud,
hvad er vel den for Himlens Gud
noget at regne mod de små,
som for hans åsyn evig stå!
O, Gud ske lov!

Vers 6 fra ”Lille Guds barn, hvad skader dig?” af N.F.S. Grundtvig 1855-56

Jesus taler på et tidspunkt til sine disciple om bekymringer: ”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden og legemet mere end klæderne?” siger han. Og peger på himlens fugle: ”Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?”

Og så peger han på markens liljer, som ikke arbejder og spinder, men trods det er iklædt den smukkeste dragt af Gud: så ”hvorfor bekymrer I jer for klæder?” De skal ikke bekymre sig for dagen i morgen, for Gud ved hvad de trænger til, og vil sørge for dem.

Det er ikke nemt for mennesker ikke at bekymre sig om dagen i morgen. Det hører med til at være menneske, at man kigger fremad mod det der skal komme, og har man børn, så vil man som forældre gerne sikre sig, at man kan give sine børn det de har behov for, såsom mad og tøj på kroppen. Det kan ovenikøbet være, at man vil affærdige Jesus´ ord som arrogance, som om kroppens behov intet betyder. Men det gør de selvfølgelig, vi har behov for både mad og drikke, og tøj på kroppen, det tror jeg ikke, at Jesus egentlig taler imod – men han taler imod, at vi giver det så høj prioritet, at vi ikke kan se andet – end det at få stillet de fysiske behov.

Vi kan alle huske billederne fra butikkerne den aften, da beskeden kom fra regeringen om, at skoler og arbejdspladser skulle lukke dagen efter. Toiletruller og gær blev hamstret, selvom der ikke var mangel på hverken det ene eller det andet. Det tænder noget i mennesket, frygten for at komme til at mangle fornødenheder får mennesker til at handle, ikke absolut rationelt.

Det er klart, at vi skal bekymre os for morgendagen, det hører med til det at være menneske at bekymre sig om sig og sine og det, der kommer. Det hører med til at tage vare på sig selv og sit liv.

Men faren er, at mennesket kan komme til at fange sig selv ind i bekymringen for den næste dag: at man kan blive angst for den næste dag og forsøge at glemme den, eller kæmpe med sine forestillinger om den. Men så har vi ladet bekymringen for morgendagen overtage os, og så glemmer vi jo dagen i dag, og det, der hører den til. Det må vi ikke. Vi skal nøjes med at bekymre os om det, der hører dagen i dag til, og så det nødvendige for morgendagen. Og så skal vi øve os i at være nærværende:

Lytte til og lægge mærke til de mennesker vi har omkring os. Ringe eller skrive til dem vi ikke kan være sammen med. Holde fast i nærværet og samværet, også selvom vi ikke kan være tæt på fysisk som vi plejer. Og have modet til at lægge vores liv i Guds hænder.

Føden og klæden nok du får
af ham i morgen som i går.
Og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!

Vers 8 fra ”Lille Guds barn, hvad skader dig?” af N.F.S. Grundtvig 1855-56

Skrevet af Karin Christiansen