Hold håbet oppe. Stjernen viser vej. Hold håbet oppe. Hold det foran mig

”Hold håbet op. Stjernen viser vej. Hold håbet op. Hold det foran mig.”
(Fra Dy Plambecks adventssalme, 2015)

Vi hungrer vist alle efter håb her i denne mørke adventstid. Et håb, der kan holde os oppe og række længere ud, end vi kan se. Vi kan blive så kortsynede, når decembermørket fylder omkring os, og når vores blik samtidig bliver fyldt af alle krisebillederne af den røde coronavirus, grafer med voksende smittetal, lange testkøer, menneskeansigter gemt bag mundbind og syge mennesker på hospitalerne.

Vi har brug for andre billeder, der bliver holdt op foran os. Ikke krisebilleder, men håbsbilleder. Billeder af sprøjter, lange nåle og vacciner er et skridt på vejen, men ikke nok. Vi hungrer efter det håb, som rækker langt videre. Det, der skænker liv og viser en fremtid så langt øjet rækker.

Stjernen viser vej til håbet julenat. Der finder vi det lys, som intet mørke kan slukke. Lys af evighed, som skinner ind i dit og mit liv.

Dér bliver håbet holdt op foran os, og vi har pligt til at holde det op foran hinanden.

Som et håbsvisir!

Hold håbet op. Stjernen viser vej. Hold håbet op. Hold det foran mig.

Skrevet af sognepræst Mette Enevold.