Kunst i kirken

Alter og altertavle

Alteret er fremstillet af en kæmpemæssig granitblok fundet i Sverige.

De øvrige sten, der er anvendt til udsmykning af kirken, er fundet på grunden under udgravningen til kirken.

Altertavlen (forestillende Jesus der bryder gravens sten) er fremstillet i jern, der er behandlet, så det ligner sten. Glorien om Jesu hoved er 24 karat bladguld.

Kirkens alter

Prædikestolen

På prædikestolen finder vi symbolerne for de fire evangelister: Mattæus, Markus, Lukas og Johannes.

Symbolerne, som man tidligt i kirkens historie begyndte at anvende som en slags logoer for de fire evangelister, er hentet fra en forestilling om fire livsvæsener i Johannes Åbenbaring. 4,6-8, som igen har dem fra Ezekiel 1,4 ff.

Erik Heide har hugget dem i sten fundet på kirkens grund.

Prædikestolen med symbolerne for de fire evangelister.

Symbolerne for de fire evangelister

Mattæus symboliseres med englemennesket -    her stiliseret som et ansigt med vinge.

Markus symboliseres ved en løve.

Lukas symboliseres ved en okse.

Johannes symboliseres ved en ørn.

Døbefont

Døbefonten er som den øvrige udsmykning i kirken, lavet af sten, der er fundet på grunden under udgravningen ved kirkens opførelse.

Over døbefonten, ses duen, som er symbol for Helligånden.

På siden af døbefonten ses en fisk. Fisken er et kristent symbol. Det græske ord for fisk dannes af bogstaverne I - K - TH - Y - S. Disse bogstaver kan også på græsk være en forkortelse af Jesus Kristus Guds Søn Frelser. Altså en enkel og præcis trosbekendelse. Derfor blev fisketegnet brugt som en hilsen i hemmelig kode, en rebus, blandt de første kristne. Indlysende for de kristne og ikke til at gennemskue for andre. Da Jesus selv blev døbt, åbnedes himlen og en due steg ned over ham, og man hørte en stemme sige: Dette er min søn, ham jeg elsker.

Klokkerne

Den store klokke

I den store malmklokke i tårnet kan man læse følgende inskription:

"Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os til sende"

Ordene stammer fra de sidste to linier af hvert vers i Hans Christensen Sthens salme: "Den mørke nat forgangen er".

I øvrigt kan det oplyses, at der i alt er tre klokker i tårnet, som alle er leveret af det hollandske klokke-firma "Petit & Fritzen". De to største klokker kan betjenes både med motor og håndkraft, den mindste klokke kan kun betjenes med håndkraft.

Klokke I:
støbt 1983, vægt 400 kg. Mundingsdiameter 873 mm. Tone ais. Denne klokke bruges til ringning og til bedeslag.

Klokke II:
støbeår 1983, vægt 285 kg. Mundingsdiameter 778 mm. Tone c. Denne klokke ringer solen op og ned. Den bruges desuden til kimning.

Klokke III:
støbeår 1986, vægt 170 kg. Mundingsdiameter 653 mm. Tone dis. Denne klokke bruges sammen med de to større til sammenringning ved søndagsgudstjenesten.

På klokkerne er der desuden indstøbt en ornamentrække, der forestiller De hellige tre konger og Jesu forklarelse. Forneden: Jesu dåb i Jordan-floden og bryllupet i Kana.

Kirkeskibet

En model af et skib ses ofte i de danske kirker. 

Til forskel fra mange kirkeskibe, som ofte er store fuldriggere, er skibet i Sthens Kirke en simpel robåd. Erik Heide har uden tvivl tænkt på de fiskebåde, som han forestiller sig Jesus og disciplene sejlede med på Genesareth Sø - båden har 12 årer, en for hver af disciplene, en trettende, kun synlig ovenfra, ligger i båden.

Grundstenene

I Sthens Kirke er der indmuret fem vinde og skæve sten i den ellers regelmæssige hvide mur. Det er sten fra de to ældre kirker, hvis sogne kirkens sogn er skilt ud fra - et 500 år gammelt sogn og et "ungt" på hundrede. De er grundsten; og bag dem ligger kirkens grundstensdokument.

Man lod ledere af børnearbejdet, menighedsrådets formand og andre ikke-professionelle murere lægge stenene. Det blev, som det som man kunne tænke sig, lidt op og ned, og det ville murermesteren gerne rette op på. Men kirkeværgen sagde:"Nej - her har vi kirkens allerførste, vigtige symbol. I den skal der være plads til alle slags mennesker, unge, gamle - og gerne dem der er lidt til en side og dem som ikke nødvendigvis går de snorlige veje."

Derfor blev de ikke rettet og ikke kalket over. 

Lysgloben

Lysgloben i Sthens Kirke er først kommet til i 1999.

For ikke så forfærdelig mange år siden sås lysgloberne primært i de katolske kirker.

I dag er de ved at vinde mere og mere indpas i folkekirken, hvor der er mulighed for at købe et lys, sætte det i stagen og herved mindes en afdød ven eller slægtning.

Sthens bomærke

På gårdspladsen foran indgangen til kirken, ses salmedigteren Sthens bomærke indhugget i en af fliserne.

Tro, håb og kærlighed

Lige til højre for indgangsdøren til Sthens Kirke ligger en stor sten, hvori billedhuggeren Erik Heide har indhugget de tre symboler for tro, håb og kærlighed.

Sædvanen tro, er de symboliseret ved henholdsvis et kors, et anker og et hjerte.