Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer

”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer” (Første Petersbrev kapitel 5 vers 7)

Det er en del af det at være menneske, at man bekymrer sig. Især at man bekymrer sig for sine kære. Forældre erfarer med tiden sandheden i vendingen: Små børn = små bekymringer, store børn = store bekymringer. Det er en del af det at være forældre, at man bekymrer sig for sine børn, og at man fortsætter med det hele livet, også når de bliver store og voksne. For det betyder, at vi har omsorg for hinanden, og at vi kerer os om hinanden. Sådan gælder det i enhver nær relation i familien og blandt venner, men sådan gælder det også i den bredere sammenhæng, i det større fællesskab på samfundsplan, som vi oplever det i denne tid.

Tænk, hvis vi ikke bekymrede os om hinanden. Så ville vi jo være ligeglade med hinanden, og det ville være en forfærdelig verden at leve i! Så bekymring for hinanden er en livsvigtig del af menneskelivet.

Men bekymringerne kan også vokse sig for store, så vi ikke kan være i os selv. Både bekymringerne for vores kære, men også de mere ukonkrete og uhåndterlige bekymringer som en altomfattende bekymring for fremtiden eller for hele landet eller for hele verden eller for klimaet. Ligeledes gælder det alle de bekymringer, som vi vender indad, når vi bekymrer os om vores eget værd, om vi er gode nok, om der er plads til os, og om vi kan klare at bære det alt sammen helt alene.

Det befriende budskab til os er, at vi netop ikke er alene med alle vores bekymringer. Vi kan kaste al vores bekymring på Gud, for han har omsorg for os. Vi kan lægge det hele over på ham. Han glemmer os ikke, for han har omsorg for sit elskede barn – dig og mig. Han bærer med i vores liv indtil verdens ende, som det blev sagt til os i vor dåb. Vi er ikke alene med vores bekymringer.

(Skrevet af Mette Enevold)