Klumme "Skynd dig at forlige dig med din modpart" ved sognepræst Mette Enevold

Skynd dig at forlige dig med din modpart!

Lad ikke din vrede og bitterhed få magten over dig, hvor retfærdig den end er. Skynd dig at forlige dig med din bror eller søster eller forældre eller børn eller ven eller nabo eller en bekendt. Det haster! Der er ingen tid at spilde.

Det er den reaktion, man sidder tilbage med, efter at have hørt DR-podcasten ”Mors afskedsbrev”. Adrian Hughes har lavet denne fængende, men også meget skræmmende podcast. Den er lavet med udgangspunkt i et afskedsbrev, som moderen til Adrian Hughes og hans søskende havde skrevet kort før sin død for 18 år siden, med den besked, at det først skulle læses, når hun var død. Hun havde nøje instrueret dem i, hvor brevet lå, så hun havde planlagt og tilrettelagt det hele.

Adrian Hughes fortæller i podcasten, at de voksne søskende mødtes efter moderens død, og Adrian begyndte at læse brevet op. Moderen havde ikke undladt i live at gøre det klart, at Adrian var hendes yndlingssøn, men nu bliver det også fremhævet i brevet, og ikke nok med det. Hun skriver til de andre brødre én for én og kritiserer dem og bebrejder dem for at være kolde, tænke på sig selv, ikke være der for deres mor og meget mere af den art.

Det er optakten til podcasten, og derefter forsøger Adrian Hughes over 6 afsnit at undersøge, hvorfor deres mor var så vred og bitter. Podcasten går tilbage til morfaren og moderens opvækst, og dér gemmer der sig meget svigt, afstumpethed og vigtigst af alt: et kærlighedsløst liv. Alt sammen er med til at give en forklaring på moderens store vrede, som hun tog med sig i graven, men ikke undlod også at give videre til efterkommerne: børnene.

Nogle af Adrian Hughes brødre har været mærket i hele deres liv af moderens vrede og bitterhed på sit liv, så hun ikke magtede at være mor for dem, og langt hen ad vejen, mens historien foldes ud i podcasten, forstår man, hvor moderens vrede kommer fra, men det, der ikke er til at forstå, er, at hun vælger aktivt at bringe vreden uforsonligt videre i et brev til sine efterladte børn.

Her viser vreden sig så farlig og livsødelæggende. Den fængsler og fastlåser moderen, mens hun lever, men også i døden fører hun den videre ind i næste generation, så de også er fanget af den. Alt det, der gør så ondt, føres videre og fortsætter. Destruktionen vinder.

Vreden er en af de fire grundfølelser, så den følelse er en del af det at være menneske, og vreden er også en beskyttelse mod, at nogen behandler os eller andre helt forkert. Vrede kan få os til at stille op mod uretten og giver os kræfter til ikke at være ligeglade.

I første omgang er vreden altså brugbar til at stille op mod uret, men sætter den sig fast som en altødelæggende bitterhed og en destruktiv livsindstilling, kan den lægge alt øde og tomt imellem mennesker igennem generationer.

I mine mange samtaler med mennesker igennem årene som præst er det mere reglen end undtagelsen, at der er nogle i familien, som man ikke ser eller ikke har haft kontakt med – ofte i rigtig mange år. Uforsonligheden har uendelige grunde, men fælles er det, at der ligger en stor uudtalt smerte, som kan blusse op ved et dødsfald, hvor uforsonligheden dermed bliver uigenkaldelig og ført med ind i næste generation.

Ligeledes hører jeg også efterladtes store taknemmelighed over, hvis de kort inden dødsfaldet nåede at forsones ved blot at mødes eller være der eller ved også at have fået talt sammen.

Ligeså ødelæggende og fastlåsende vreden kan være, lige så forløsende og livgivende kan forsoningen være.

Derfor er der ingen tid at spilde, hvor svært det end er. Skynd dig at forlige dig med din modpart, mens tid er, så liv kan pible frem igen. Lad ikke vreden og bitterheden vinde.

Vi har alle brug for at blive holdt fast på dette, for det giver ikke sig selv. Derfor kommer vi i kirken, hvor vi selv bliver mødt med Guds barmhjertighed. Det er den, der skal give os kraft til selv at gå ud og være barmhjertige.

”Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig” sagde Jesus for nogle søndage siden, og i sidste søndags evangelium sagde han: Skynd dig at forlige dig med din modpart!

Skrevet af Mette Enevold, sognepræst i Sthens Kirke.