Kunst i Sthens Kirke
Fernisering ved Regina Kanta
Søndag den 4. maj kl. 11.15-12.30
Kunstudstilling
04.05.25-01.08.25
Regina Kanta skriver:
Jeg er billedkunstner og har malet og modtaget undervisning siden 2017. Jeg er født i 1963. Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske.
Jeg arbejder med min kunst i minefeltet mellem det indre - det psykologiske og det ydre – de subjektive oplevelser.
Jeg arbejder i flere lag både rent teknisk, men også i overført betydning, hvor jeg arbejder med mit indre mentale sind og egne oplevelser. Jeg bliver også påvirket af mennesker og livet og hvad der sker i verden omkring mig og på meta plan.
Jeg tilbringer meget tid i naturen, hvor jeg ofte finder inspirationskilder og ideer til at udtrykke mig kreativt i mine malerier. Naturens lys, lyde, farver, dufte, former, figurer mm. bringer jeg ind i mine værker.
Jeg har altid elsket kreative udtryksformer. Jeg maler hovedsagelig abstrakt og figurativt med farverige kompositioner. Jeg arbejder mest med akryl på lærred, men også akryl på papir. Det abstrakte udtryk giver anledning til at filosofere og søge egen fortolkning af min kunst.
Uddrag fra bog - 101 kunster
Ved første øjekast ser det hele meget realistisk ud. Landskaber og en natur, der ser ud til at høre Middelhavsegnene til med turkisblå floder, blålilla klipper og antikke ruiner.
Man skal dog ikke betragte malerierne længe, før man opdager, at dette ikke er fotografisk naturalisme. Fikserbilleder dukker op. Klipperne udgøres i virkeligheden af tæt sammenstillede kutteklædte skikkelser, en gargoyle lurer fra en afsats, og det samme gør en stengigant, hvor et blomsterbed fungerer som hår. Processioner af mennesker vandrer gennem landskabet, stiller sig i en bedende positur eller svæver i luften.
Og nu vi er ved fantasien. I et enkelt af billederne får vi et glimt af det, vi kan kalde den virkelige verden. Højhuse lignende ganske almindelige højhuse står opstillet langs kysten, mens borgene, slottene og ruinerne i de andre malerier også har en meget konkret og ganske fysisk side. Det er lidt
De seks malerier kan opfattes som en del af en serie. Hvis man med serie vel at mærke forstår sekvenser, hvor der ikke er én bestemt rækkefølge. De et alle holdt i de samme grønne, blå, azurblå, blålilla og orangegule farver, og de indeholder alle fikserbilleder, som man ofte først opdager efter et stykke tid.
Kan man godt lide mystik, eventyr og fabler, gamle myter, sagn og fortællinger, vil man elske at gå på opdagelse i Regina Kantas billedunivers. Man bliver aldrig træt af at betragte dem.
Af Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål? Ring til Sthens Kirkekontor i åbningstiden på telefon 49 22 29 51