Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Bliv du's med de danske salmer

Bliv du's med de danske salmer - HVER SØNDAG KL. 9.30 ... 
Det er altid sjovere at deltage i gudstjenesten, når man kan synge med på salmerne.

De, der kender Birgit Pedersen fra Fællessang rundt om i kommunen ved, hvor dygtig og passioneret, hun er!
Den nu 90-årige Birgit har fået en gammel vision til at åbenbare sig: 

At man kan øve salmerne inden søndagens gudstjeneste.

Der er mange, der siger, det er kedeligt at gå i kirke bla. fordi de ikke kender salmerne, og så er det i alt for højt toneleje.

Birgit vil gerne have, der er flere, der oplever glæden ved sangen i kirken, og derfor kan man nu komme i Sthens kirke kl. 9.30 søndag morgen og synge dagens salmer igennem. Det være sig de nye, som de gamle.

Hvis tonelejet er for højt så tidligt om morgenen, skruer Birgit bare ned for tonehøjden på det elektriske klaver og så kan alle være med.

Når gudstjenesten går i gang kl. 10 kan man lettere synge med og få glæde af den vidunderlige poesi, vores salmeskat er så kendt for.

Det er gratis at deltage og alle er velkommen, gå bare ind, også selvom man kommer lidt for sent ...