Julehjælp i Sthens Kirke
Når julen nærmer sig, er der rigtig mange mennesker, der bliver udfordret økonomisk. Derfor er der igen i år mulighed for at søge om julehjælp i Sthens sogn. Julehjælpen er fortrinsvis til børnefamilier, der bor i Sthens Sogn.
Julehjælpen består af et gavekort til et supermarked og/eller en julepose med alt, hvad hjertet begærer til juleaften. De seneste år har Sthens Sogn med stor taknemmelighed fået sponsoreret juleposer fra Den Danske Frimurer Orden.
Rent praktisk foregår det således, at der fra 1. november ligger et julehjælpsansøgningsskema på kirkens hjemmeside og i kirkens våbenhus, hvor man frit kan komme og hente det i kirkens åbningstid.
Tirsdag, den 7. december kl. 10-14 SKAL man møde op personligt til en kort samtale med præsterne, hvor man afleverer sin ansøgning om julehjælp. Præsterne er underlagt tavshedspligt, så ALT hvad der bliver sagt til samtalen er fortroligt!
Udlevering af julehjælpen sker tirsdag, den 21. december kl. 13-15 til dem, der har modtaget en skriftlig henvendelse fra præsterne om, at man er blevet tildelt julehjælp.
TILMELDING TIL DEN PERSONLIGE SAMTALE SKER TIL kordegnen på tlf. 4922 2951 i kontorets åbningstid.