Kristi Himmelfartsdag


Kr. himmelfarts dag: Lukasevangeliet kapitel 24 vers 46-53 - Udskriv PRÆDIKEN
PODCAST: https://soundcloud.com/kalabas3000/kristi-himmelfartsdag-sthens-kirke

- ved sognepræst Mette Enevold

”Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme” er en af de salmer, der klinger med i mine tanker på denne Kr. Himmelfartsdag, hvor kirken skulle have været fyldt med spændte og glade konfirmander og deres familier. ”Den signede dag med fryd vi ser” er en festsalme, som Grundtvig skrev ved tusindårsfesten for kristendommens komme til Danmark, og den synges ved alle givne lejligheder i kirken – både i glæde og sorg – for den minder os om, at hver dag i Guds hånd er en velsignet dag.

Den signede dag betyder den velsignede dag. Vi kender ordet signatur og ”sign” på engelsk: når vi bliver velsignet, sætter Gud sit godhedstegn eller sit godhedsmærke på os. Det er det, vi slutter enhver gudstjeneste med, at Gud velsigner os. Han siger dermed, at han er med dig og mig i vores liv – også hjemme i stuerne, hvor du måske sidder – og han giver dig sit tegn på følgeskab og troskab, så du kan holdes fast på det gode i livet, på modet og på håbet – også i en svær tid. ”Herren lade sit ansigt lyse over dig”, lyder det i velsignelsen om lidt, dvs. Gud ser dig med sit kærlige blik lige, hvor du er i dit liv med alt, hvad du rummer af tvivl, sorger og glæder. Du er ikke alene.

Ifølge Lukasevangeliets slutning, som vi hørte før, er det sidste, Jesus gjorde på denne jord, førend han blev båret op til himlen: at velsigne disciplene. Han sætter sit aftryk, ja sit nærvær, med velsignelsen. Han sætter disciplene i bevægelse til at stå på egne ben, ud i verden sender han dem, men med sit nærvær og fortegn for deres videre skridt ud i livet. Han velsigner dem. De er ikke alene.

Om kort tid vil de få kraften fra det høje – Guds Helligånd – til at få munden på gled og kræfter i hjerte og krop til at drage ud og fortælle det glædelige budskab til alle mennesker. Det er det, vi skal fejre i Pinsen. Men inden da, allerede da Jesus forlader dem, velsigner han dem, og siger dermed, at han er med dem hele tiden, også nu bag de lukkede døre, og mens de venter.

Og sådan gælder det også for dig og mig i denne ventetid, hvor der tales og arbejdes så meget på genåbning af samfundet, hvor euforien og bevægelsen påvirker os alle, hvor stemningen præger os med, at proppen snart ryger af, og det hele springer ud med glæde, ligesom naturen omkring os gør, og ligesom konfirmanderne skulle have gjort i denne tid. Og så er det jo alligevel ikke sådan. Ekstra svært er det at erkende, at denne åbningsfest ikke gælder for alle og heller ikke åbner for, at det hele er som før. Det er ekstra svært at være den, der må sidde indelukket hjemme og ikke kan deltage i euforien og bevægelsen, den, der stadig må holde 2 meters afstand og ikke kan deltage i festen med 1 meters tæthed.

Netop ind i denne ventetid og ind i de lukkede rum derhjemme hos dig, der ufrivilligt er sat der, lyser Jesus sin velsignelse. Du får lyst den ind i dit liv, i din stue, i dit sind og i din sjæl. Gud er med dig. Gud sætter sit gode fortegn for din dag – han ”signer” din dag med livshåb og følgeskab. Og den, der er blevet velsignet af Gud, får lyst, mod og kraft til at velsigne andre. Velsignelsen bevæger dig og mig til at trøste og opmuntre andre, og det kan vi gøre hjemme fra vores stue ved f.eks. at skrive eller ringe til en, der har behov for livsmod og opmuntring.

Her på Kr. Himmelfartsdag, hvor vi hører, at Jesus blev båret op til himlen, er det relevant at spørge, hvad der egentlig menes med himlen. Engang spurgte en lille dreng: Hvor langt er der mon til himlen? Hvor begynder himlen? Hvor højt over jorden – 10 centimeter eller 100 kilometer?

Spørgsmålet er jo relevant nok, for vi siger, at Gud bor i himlen, og at Jesus er faret op til Gud i himlen. Så kunne det jo være rart at vide, hvor himlen begynder, for der kan synes så uendelig langt op til himlen her fra vores jord. Himlen i bibelsk og kristelig forstand er ikke identisk med den fysiske himmel, vi ser ovenover os, men himlen er der, hvor det er himmelsk at være; det er den kærlighedsfyldte virkelighed. Den, Jesus drog mennesker ind i, mens han gik omkring på jorden. Himlen er der, hvor Kristus hører hjemme, og hvor han har lovet os, at vi også gør det. Dér, hvor kærligheden fylder alt! Og det kan den også gøre her midt i vores jordiske liv. Derfor siger Jesus også et sted: himmelen og himmeriget er midt iblandt jer. Grunden til, at Jesus bliver ét med Guds kærlighed, at han bliver båret op til himlen, er, at Guds kærlighed derved kan spredes og komme nær til alle mennesker til alle tider – ikke kun til disciplene i Israels land dengang.

Således er han også dig og mig nær i dag, når han om lidt velsigner os. Han sætter sit gode fortegn over din dag og signer dig med kærlighed.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen