Skærtorsdag

 

Skærtorsdag: Johannesevangeliet kap. 13 vers 1-15 - Udskriv prædiken

- ved sognepræst Mette Enevold

At ødsle med kærlighed ind i selv den mørkeste krog af vores liv: det er hvad påsken handler om. Det hørte vi om Palmesøndag. Vi er nu nået til Skærtorsdag, hvor budskabet er det samme, blot får vi det her skildret fra en anden situation.

Jesus spiser sammen med sine disciple, og han ved, at det er afskedens time for ham. Hvad gør man, når man ved, at man kun har kort tid tilbage, førend man skal skilles, ja, førend man skal dø? Så samler man sind og tanker om det, der virkelig tæller. Man fatter sig i korthed og forsøger at få sagt det til ens kære, som man allerhelst vil have, at de skal høre og huske, når man er død. Sådan var det også for Jesus.

Det bemærkelsesværdige i fortællingen er, at førend han siger noget som helst, så viser han det, han vil sige med handling. En tegnhandling, som må have været overvældende og grænseoverskridende for disciplene.

Jesus begynder at vaske disciplenes beskidte støvede fødder. Han gør slavens arbejde. Han er helt nede på gulvet, bøjer sig helt ned på jorden og gør det beskidte tjenerarbejde. Peter reagerer da også med at fare op: Vasker du mine fødder, Herre? Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder!

Hvordan mon du og jeg ville reagere, hvis pludselig en person, vi ser op til, begynder at knæle ned ved vores fødder, tager vores sko og strømper af og begynder at vaske vores fødder? Og hvordan ville vi reagere, hvis vi blev bedt om at gøre det samme over for vores medmenneske? I disse tider kunne det f.eks. være over for den hjemløse ude på gaden eller din nabo uden for hoveddøren eller en forbipasserende.

Jeg tror, at jeg ville reagere med ubehag og måske fare op som Peter og nægte eller krybe udenom.

Hvad er det Jesus vil med denne grænseoverskridende handling? Han vil vise, hvor langt Guds kærlighed rækker ind i dit og mit og disciplenes liv. Det er en kærlighedsgerning, han viser. Et tegn på, at han ødsler Guds kærlighed ind i den mest beskidte og mørke krog af vores menneskeliv. Der, hvor vi ikke er rene og perfekte, men hvor vi også bakser med skyld og svigt og frygt og ensomhed. Han giver sig selv også ind i alt det beskidte, alle de mørke kroge i os og vores liv, og han går med på vores vej.

Når Jesus tager disciplenes fødder i sine hænder – fødderne er jo dem, vi bevæger os igennem livet med, vores fodfæste – så har Jesus billedligt taget hele deres liv i sine hænder og samtidig gjort det rent. Fødderne repræsenterer hele mennesket, og fodvaskningen bliver symbol på en altomfattende badning.

Sådan også for os. Det er en tegnhandling, som også gælder for os, og som hænger sammen med det, der sker, når vi bliver døbt. Vi bliver vasket og badet rene i Guds kærlighed og får del i Jesu vej igennem liv og død og opstandelse.

Skærtorsdag kaldes dagen i dag. ’Skær’ betyder bl.a. ren, og mon ikke det må være en henvisning til, at Jesus vaskede sine disciples fødder rene. Han ødsler af Guds kærlighed og vasker os alle rene, så der ingen spærring er mellem os og ham, mellem os og Gud. Han viser os dermed, at vi er elskede og dyrebare for ham.

Skærtorsdag er også den dag, hvor Jesus indstiftede nadveren, som vi plejer at fejre sammen i kirken. Det glæder vi os til at gøre sammen igen her i kirken, når det atter en dag kan lade sig gøre efter coronakrisen. I dag får vi forkyndt det samme i fortællingen om fodvaskningen. Som Jesus vasker os rene under nadvermåltidet med sin kærlighed, således vasker han os rene med ødslende kærlighed i dagens tegnhandling. Jesus giver sig selv til os som den, der tjener, og således skal vi også tjene hinanden: med ødslende kærlighed.

Pointen er, at selv om Judas står i færd med at forråde Jesus, og Peter snart vil fornægte ham, og resten af disciplene vil stikke af, når Jesus bliver taget til fange – ligesom du og jeg formentlig havde gjort - så vasker Jesus alligevel deres fødder. Han gør det af kærlighed. Han opløser alle hierarkier og al rå magt, som vi mennesker kender så godt i vores tilværelse, og viser, at ingen er så beskidt og tabt i mørket, at Guds kærlighed ikke kan nå derind og vaske os rene og sætte os fri. Det gælder også for dig og mig.

Guds kærlighed være med os alle.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,

Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen.