Tænd et lys for håb og mod


I Corona-tiden måtte vi hjælpe hinanden med at fastholde så meget normalitet som muligt, og med at finde mening i det der kan føles som kaos, samt at holde fast i troen og håbet på, at vi kom igennem det sammen med hjælp fra vores stærke fællesskaber.

Der kan kan stadig være brug for at skabe et dagligt ritual med lystænding, læsning af et bibelvers, fadervor, og at synge en salme eller lytte til en salme på Youtube.

Det kristne budskab med tro og håb og kærlighed er for alle og her på kirkens hjemmeside www.sthenskirke.dk kan man finde relevant information.

Kirkens præster har skrevet korte prædikener og refleksioner samt foreslået læsninger i Bibelen og bibelvers til trøst og opmuntring. Det kan man bruge til alle tider, når man trænger til det.

Har du brug for at tale med en præst og blive opmuntret til at holde fast i troen og håbet, så er du meget velkommen til at ringe til os. Vi vil meget gerne tale med dig, du er også velkommen til at skrive til os eller komme til gudstjeneste og vi kan lave en aftale om en samtale.  

Karin Christiansen: 2323 3428 – kelc@km.dk
Mette Enevold: 4922 4440 – men@km.dk