O kærlighed selv!

O kærlighed selv! Du rolige kilde for kræfternes elv! 
(Fra salme 321 vers 6 i Den Danske Salmebog) 

 ”Opladning” hedder Jørgen Pedersens skulptur, som står i parken på Gl. Skovridergård ved Silkeborg. Vandet risler roligt og vedvarende og fredfyldt som fra en evigt øsende kilde frem fra hænderne af den stående figur ud over den knælende. Der er noget generøst og meget livgivende over skulpturen.  

”Opladning” bliver den kaldt. På knæ ligger en figur, som ikke kan gøre andet end at tage imod og blive ladt op af det livgivende vand, der flyder og risler og vælder hen over hoved, krop og sjæl fra giveren, som står op og bliver ved at øse generøst af kilden.  

Jeg kom til at tænke på dåben og på Guds velsignelse og på hvad tro er. 

Det er at give sig hen til livskilden, som bliver ved at risle hen over dig og fylde dig. Det handler ikke om alt det, du skal gøre, men om at lægge dig på knæ og tage imod. Du må lade dig overvælde og lade dig oplade af den. Komme igen og igen og hente liv derfra. Og den hører aldrig op, kærlighedens kilde. Den øses uophørligt over dig med stor generøsitet, og det er umådelig livgivende. 

O kærlighed selv! Du rolige kilde for kræfternes elv! 

Skrevet af Mette Enevold