Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Hellig3Konger prædiken

Helligtrekongers søndag: Matt. 2, 1-12

ved sognpræst Mette Enevold

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

”Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig…. Løft blikket, og se dig omkring!”

Således profeterer Esajas i dagens første tekst om Jerusalems kommende herlighed efter jødernes eksil i Babylon. Men i en kristen sammenhæng opfyldes denne profeti om, at dit lys er kommet og Herrens herlighed er brudt frem over dig, først i Kristus og i hans komme til verden i barnet i krybben. Kristus er lyset, som er kommet til dig. Løft blikket og find ham i krybben og i dit liv. Herrens herlighed er brudt frem over dig. Han lyser for dig som en ledestjerne. Det er trøsterige ord at få med sig her på de første dage i det nye år.

I dag er det Helligtrekongers søndag. Helt tilbage fra kirkens første tid har den østlige del af kirken fejret jul på dette tidspunkt og gør det stadig. I vores egen tradition varede juletiden førhen frem til Helligtrekongersdag, som dermed markerede slutningen på julen og overgangen til hverdagen. Derfor hører vi i dag – hvis nogen skulle undre sig - stadig tekster om julen, nemlig Matthæus’ julefortælling om de vise mænd fra Østerland, der følger stjernen til barnet i Betlehem.

Umiddelbart forbinder vi nok mest teksten med eventyr for børn og som en del af krybbespil og julefortælling for børn i december måned. Teksten er da også en legendefortælling med afsæt i et svundet verdensbillede, som vi ikke kan tage for direkte pålydende. Teksten skal fortolkes. Forstås i dens sammenhæng. Matthæus var ligeglad med astronomi og historiske facts – hans ærinde var noget andet.

Det, Matthæus vil fortælle, er det helt særlige, der er sket: At Guds lys er kommet til os – helt nær til dig og mig. At Kristus er født som en ledestjerne for os mennesker, som et livshåb – også for alle de fremmede repræsenteret ved de vise mænd fra Østerland. Matthæus’ fortælling er ikke blot for børn og barnlige sjæle. Den er en alvorlig fortælling skrevet til os voksne for at forkynde os noget meget vigtigt: At vi har en ledestjerne – et pejlemærke – over alt andet af det, som vort liv er fyldt med: Det er Kristus, Guds lys ind i vores liv. Han kommer før alt andet, han er over alt andet, han er i alt i vort liv. Herrens herlighed er brudt frem over dig. Han lyser for dig.

”Løft blikket, og se dig omkring!” Mørkets kræfter vinder ikke. Kristi lys bliver ved at skinne for dig, også i mørket. Også på den anden side af corona-epidemien. For selv om Statsministeren taler om vaccinen som lyset i mørket for os, så forkyndes os et meget større lys i dagens tekster, som vi kan både leve og dø på. Vaccinen glæder vi os alle til virker, men vaccinen løser ikke alt ved menneskelivet. Efter corona vil der fortsat være ensomhed, smerte, sygdom, ondskab og død i verden. Her lyser Kristus fortsat for dig: ind igennem alt det mørke, du må opleve i dit liv. ”Løft blikket, og se dig omkring”. Kristus lyser for dig som din ledestjerne.

Det har han også gjort i det forgangne år, selv om nogle taler om det værste år og det mest forfærdelige år, som de bare gerne vil glemme. Men prøv at løfte blikket, lad være at stirre dig blind på alt mørket, og se dig omkring. Dit liv har været fyldt og holdt oppe af meget andet end coronarestriktioner. Corona har rigtig nok ødelagt meget for mange, men lyset er blevet ved at skinne frem alligevel – også på de mørkeste steder, hvor det ikke har været ventet. Løft blikket fra mørket og se dig tilbage i det forgangne år: hvor skinnede lyset frem i mørket, hvor du ikke havde ventet det? Løft blikket og se på de lyse stunder i det forgangne år. Midt i f.eks. sorgens mørke skinnede pludselig lyset frem i det medmenneske, der var der for dig.

Forleden fortalte en ung kvinde i avisen, hvilket bedste åndelige råd hun har fået, og det er følgende: ”Man skal takke, før man beder om noget.” Det synes jeg er et godt råd at anvende her ved årsskiftet. ”Man skal takke, før man beder om noget.” For begynder vi at takke først for alle de gange, vi ser lyset skinne ind i vores liv, førend vi beder om alt det, vi gerne vil have går anderledes, så får vi automatisk løftet blikket og får øje på lyset og vores medmenneske omkring os.

Sådan er det at have Kristus som vores ledestjerne. Han lyser for os på vores vej, og vi får blik for at være lys for vores medmenneske. Kristus bliver ved at lyse for dig og mig på alle årets dage og i vores sidste stund og ind i evigheden. Løft blikket, og se dig omkring. Se, hvor han peger og lyser med håb og kærlighed.

Som det lyder i en keltisk velsignelse:

Må Kristus gå foran dig og vise dig vejen.
Må Kristus gå bag dig og skærme din ryg.
Må Kristus gå ved siden af dig og ledsage dig.
Må Kristus være indeni dig og fylde dig med sin Ånd.
Må Kristus være over dig og velsigne dig.

Amen.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

›Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.‹ «

Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

 Matthæusevangeliet 2,1-12