×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 10. november 2019, kl. 11:15 til mandag d. 11. november 2019, kl. 13:00

Fra den 3.11.2019 til den 10.12. 2019 udstiller kunstneren Olaf Hauge sine malerier i Sthens Kirke, Egevænget 2, Helsingør.

Olaf Hauge maler malerier af den enkle grund at han nyder at gøre det og fordi han er meget optaget af alt det man kan gøre med farver. 

Kunstneren siger om sig selv:  ”Jeg har malet i mange år ligesom min interesse for malerkunst går lang tilbage, til mine mange år som humanistisk lærer på Helsingør Gymnasium.

Den største udvikling i mine billeder er sket inden for de seneste 7 år, hvor jeg har lært meget om maleteknik, komposition, motiv- og farvevalg. Jeg har i høj grad forladt oliefarverne, som ellers i mange år var mit foretrukne medie. Langt de fleste af mine billeder er i dag malet med akrylfarver.

Som de fremgår af min hjemmeside, www.olafhauge.dk, er mine malerier langt fra ensartede i motivvalg, men alligevel vil der nok kunne anes en gennemgående malestil i de fleste malerier. Motivmæssigt vil der i mange tilfælde kunne anes en inspiration fra forskellige geografiske område, ligesom også mytologiske og kulturhistoriske emner ofte forekommer, og så citerer jeg ofte mere eller mindre kendte malere. ”

Alle er velkomne til ferniseringen.

Udstillingen kan ses i kirkens åbningstid frem til den 10.12.2019.

Medvirkende
Olaf Hauge
Sted
Sideskib, Egevænget 2, 3000 Helsingør, Danmark