
Gudstjeneste i ”Gryden”, Egebæksvang skov
2. pinsedag - mandag d. 6. juni kl. 11-12.
Kom til gudstjeneste 2. pinsedag i Egebæksvang skov!
Mørdrup, Egebæksvang og Sthens kirke inviterer igen i år til gudstjeneste i det grønne. Medbring madkurv, kaffe/the/drikkevarer samt tæppe eller klapstole til eget brug og kom og nyd en dejlig gudstjeneste med højt til loftet og fuglesang foroven.
Det hele foregår i skoven bag ved Egebæksvang kirke i den gamle grusgrav også kaldet ”Gryden.” Efter gudstjenesten er der mulighed for at bage snobrød – tag selv snobrødsdej med! Spejderne sørger for bål og snobrødspinde.
I tilfælde af regn eller dårligt vejr rykker vi ind i Egebæksvang kirke.
Vel mødt!
Kirkerne i Mørdrup, Egebæksvang og Sthens sogne