Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Fernisering 16. januar kl. 11.15 ved Karen Lindberg

JAN
16

Fernisering 16. januar kl. 11.15 ved Karen Lindberg


Dato Søndag d. 16. januar 2022, Kl. 11:15 til kl. 12:30
Sted Sthens Kirke, Egevænget 2, 3000 Helsingør
Medvirkende
Karen Lindberg
Fernisering 16. januar kl. 11.15 ved Karen Lindberg

Der er fernisering efter gudstjenesten kl. 11.15, hvor der bydes på et glas vin samt kaffe og te. Alle er velkomne til at opleve denne spændende udstilling!

Karen Lindberg er akvarelmaler helt ind i sjælen. Lethed og flygtighed er de to ord hun selv bruger om akvarellens særlige muligheder for at fange lyset og bevægelsen i de charmerende billeder- og når man ser Karens billeder får man en intens oplevelse af lys i bevægelse.

Karen udtrykker sine oplevelser fra rejser og fra det helt nære. Hun kan male billeder, der indfanger globale problemstillinger med nerve og hudløs ærlighed, men hun er lige så god til at indfange skiftende livsfølelser i sine følsomme skildringer af blomster, mennesker og dyr.

Men uanset om motivet er fortællende eller det går sanseligt tæt på et unikt øjeblik, er hendes billeder altid karakteriseret af en fornem sans for farvernes lys og for billedets særlige atmosfære og sensitive kvaliteter. Der er på en gang alvor, intensitet, men også poesi og humor i Karens skønne billeder. Se mere på www.kunstrunden.dk

Anmeldelse af Lis Engel, phd i krop, kommunikation og læring ved KU, billedkunstner, forfatter og kunstanmelder ved Kunstavisen og Dans, Terpsichore