Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Prædiken til 2. sønd. eft. helligtrekonger: Joh. 2, 1-11

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

”Hvis Gud hjælper os og er der for os og lyser for os, hvorfor helbreder han så ikke alle mennesker og sørger for at alle har det godt i verden?”, spurgte en konfirmand. Det er et spørgsmål, vi alle kan stille. Hvor viser Gud sig? Hvorfor lyser han ikke så kraftigt, at alt mørket i verden forsvinder? Kan vi se Gud nogle steder i vores liv og i verden? Hvorfor viser han sig ikke bare tydeligt for os og hjælper os?

Det er nogle uger siden, vi fejrede jul. Vi fejrede, at lyset fra Gud kom til verden i det lille barn i krybben. Det lys, som intet mørke kan få bugt med. Det lys, som Jesus Kristus viste i alt, hvad han siden sagde og gjorde. Han kaldes også vores ledestjerne. Han skal fortsat her efter jul og på alle årets dage blinke som vores ledestjerne i livet. Vise os vej og huske os på, at Gud er der og lader sit lys skinne også ind i dit og mit liv.

Men kan vi se det? Kan vi se Guds lys og nærvær i vores liv og corona-hverdag? Måske oplever vi det modsat, at mørke og modløshed tager over, og at ledestjernen synes langt væk. For det kan være svært at se, hvor Gud er, og om han overhovedet er der. Og vi kan have lyst til at sige, som Moses gør i den første tekst, vi hørte før: ”Lad mig dog se din herlighed, Gud!” Vis mig den klart nu og her, så jeg kan blive overbevist. Meget får Moses lov at se, men kun indirekte. Han kan aflæse Guds herlighed i verdens skønhed, men han kan ikke få lov at se Guds ansigt. Han kan kun få lov at se Gud fra ryggen. Altså fra det punkt, hvor Gud har været. Han ser sporet af Gud.

Og sådan gælder det også os. Vi har spor fra Gud at følge. Nogle drypvise anslag, som skal tydes og tolkes som spor fra det himmelske ind i vores liv. De kan ses med troens øjne, for selv samme spor kan tydes på anden vis af ateistens øjne. I dagens evangelietekst kaldes Guds spor for tegn. Jesus gjorde ting, der er tegn på Guds herlighed: I dag hører vi om det første tegn, han gjorde ifølge Johannesevangeliet. Han forvandlede vand til vin til en bryllupsfest i Kana. En fest var ved at slukke og lukke og bryde sammen, for vinen var sluppet op. Men Jesus vil fastholde festen, glæden og fællesskabet, så han sørger for, at der er nok af den allerbedste vin til det sidste.

Jesu handling er et tegn på Guds herlighed, så tegnet skal tydes og tolkes. Pointen er ikke at sige, at Jesus var en herlig tryllekunstner og mirakelmager, der lavede fiksfakserier for at imponere, ligesom man fortæller om menneskers særlige evner i legender og eventyrfortællinger fra tidligere tider. Det er der ikke et levedygtigt budskab i for os, der lever i en moderne verden.

Jesus er mere og andet. Han er Guds ansigt i verden, og hans opgave er at lukke op for os, hvem Gud er. Den Gud som Moses gerne ville se, viser sig i Jesus. ”Lad mig dog se din herlighed”, spurgte Moses. Jesus svarer: ”Ja, du og alle andre skal se Guds herlighed i alle de tegn, jeg giver. Alt hvad jeg siger, gør og går igennem i form af også lidelse, død og opstandelse – det viser dig og alle mennesker, hvem Gud er.”

Men hvad er det så for en Gud, Jesus viser os i dagens fortælling om vand, der bliver til vin? Sammenlignet med det billede af Gud, som Moses kendte og mødte på Sinaj bjerg af den ophøjede og lovgivende Gud, er det opsigtsvækkende, at Jesus begynder med at vise, hvem Gud er, ved at gå til fest. Og han viser tilmed sin guddommelighed ved at optimere festen.

Den nye pagt, som Jesus bringer, vil oplivelsen. Give nyt liv som på skabelsens morgen. Jesu tegn vil vise os, at Gud vil, at livet skal have fylde, glæde og fællesskab, og han vil forvandle vores tynde og udvandede liv. I Guds kærlighed og nåde forvandles vi og får kraft på ny til at leve vores også til tider slidsomme liv. Og vi får håb om at være inkluderet i Guds store glædesfest, som rækker ind i evigheden.

Til den, der føler, at livet er blevet det rene vand uden livskraft p.g.a. sygdom eller ulykke eller anden modgang, er der ingen årsagssammenhæng at hente fra Gud. Det er ikke din skyld eller din straf. Der er ingen klare svar. Den store himmelske fest er endnu ikke fuldbyrdet. Men du har Jesu tegn som glimtvise ledestjerner at holde dig til, for også dig indbyder han til sin livsfest. Ny livskraft kommer han med, men dog aldrig på din og min bestilling og med vores kontrol over hvordan.

Men de er der: Guds håbs-spor og kærligheds-tegn, som vi skal turde åbne vores øjne for. Nyt liv spirer frem og tænder håb, hvor vi mindst venter det, også i denne mørke corona-tid. F.eks. solens lys på en sneklædt vintermorgen, nærvær og opmærksomhed fra et andet menneske, en god samtale, Ordet her i kirken, en bøn, et salmevers, velsignelsen – Guds håbs-spor i verden er her. For Jesus har sat gang i en livsfest med dig og mig og alle, som vi skal sprede til hinanden!

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

- - - - - - - - - - - - - -

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »“Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.« Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Joh 2,1-11