![]() ![]() ![]() ![]() | Sthens Kirke Helsingør | ![]() |
Søndagens tekst kan findes på folkekirkens hjemmeside.
I vores travle og hektiske hverdag har vi af og til brug for at standse op, og reflektere lidt over livet. Blandt andet, at huske på alle dem, som betyder, eller har betydet noget i vores liv. At sende dem en kærlig tanke. At tænke på Verden og alt hvad der sker udenfor vores dør. Det er med baggrund i disse tanker, at Sthens kirke har genindført meditativ aftensgudstjeneste.
Kirkerummet er altid fyldt med levende lys. Hvis du ønsker det, kan du aflevere en forbøn, som vil blive læst op og vi alle beder for. Der læses op af det Gamle og Nye Testamente, og vi siger Trosbekendelsen sammen. Der vil også være kontinuerlig Nadver og tid til at være sammen i stilhed. Som led i gudstjenesten synger vi enkle lovsange, med enkle melodier. Hvis du er interesseret i at være med til at øve lovsangene, så mødes vi med organisten kl. 19 i kirken.
Der ligger programforløb med noder og tekst til lovsangene fremme. Ligesom der også ligger papir til at skrive dine forbønner.
Efter hver gudstjeneste er der kaffe/te og kager.
Alle er velkomne!